3 og 5 er begge ulige tal, og begge meget dynamiske, så denne kombination er ideel for venskab. Da 5-personen har Merkur som sit symbol, planet, og er lidt rastløs, skal 3-personen lære at forstå dette for at forholdet skal fungere. De er begge meget aktive, men 5eren kan godt lide at tale, og kan køre 3-personen lidt ned, for de synes man kun skal sige noget, når der er noget at sige. Det kan ikke bekymre 5-personen, som mener der skal tales hele tiden. Religionsmæssigt går de begge ud på sidespor, det er sjældent de følger den slagne vej, og det kan give dem nogle dejlige, givtige diskussioner. 5eren har heller ikke den samme tidsfornemmelse som 3eren, der er meget punktlig, hvorimod 5eren tager det meget let, og det kan derfor give problemer. Lige så snart man ved, hvad der ligger i hvert tal, kan det ikke irritere på samme måde mere. Man har altid sagt om små børn, der havde svært ved at sidde stille, at de havde kviksølv bagi, og det har 5eren med som symbol. Det holder mange gange ved hele livet, så hvis bare 3-personen kan lære, at det ikke er noget 5-personen med vilje gør mod dem – de er sådan – ja, så er det jo nemt at acceptere.
Man siger altid, at to ens tal sammen ikke er det ideelle, men i 5ernes tilfælde kan det nogle gange være anderledes. Det er som om de forstærker deres pengetal, det giver dem held og da ingen af dem er særlig nærtagende med lidt flirteri i krogene, går det også, så de behøver ikke lægge bånd på sig selv. Men det bliver et meget aktivt hjem, hvor der skal ske noget hele tiden. Man må så håbe, at de får børn født de rigtige datoer, så de kan følge med.
5ere og 6ere er naturligt venner, for Venus og Merkur har begge de glade energier med gid. 5erens meget hurtige tankegang er meget interessant for den lidt langsomme 6er. Med 6erens rolige, kærlige gemyt kan de holde styr på en 5er, som altid vil have godt af at slappe lidt af og have en klippe at holde sig til. Samtidig vil 5erens hurtige energier hive 6eren op og give dem den succes, de har fortjent, for de er faktisk kun sat her på denne lille jord for vores skyld. Det lyder meget hårdt, men vi har jo alle en funktion og deres er at være der som lytter og mægler for os andre og det er godt for 5eren. I forretningsanliggender er det, det samme, de bringer hinanden held
Merkur er planeten for 5-tallet. Det er lidt barnligt i mange forskellige situationer og det er ikke hvad 4-personer holder mest af, for de har ikke energien til hele tiden, at skulle være den stærke, selv om de er det i et forhold som 4 og 5. 5eren skal helst kunne bruge energierne fra andre mennesker, da de er så dynamiske, at de ikke selv kan følge med. Det er en sjov kombination, for 4-kvinder kan mange gange blive tiltrukket til den talende, dynamiske, lidt forfløjne 5-mand, men bliver lige så hurtigt træt, for troskab følger tikke ligefrem med som en god ven. Lader 5-manden 4-kvinden vente til han gider dukke op til aftaler, bliver det altid for meget for hende og hun vil hurtigt trække sig ud af et sådan forhold. Omvendt er det ikke så tit, de bliver tiltrukket af hinanden, for 4-manden kan slet ikke tage den energi, som en 5-kvinde giver fra sig. De kan irritere hinanden, for de er to modpoler, både i styre og følelsesmæssigt.
Selv om 5 og 7 begge er ulige tal og skulle kunne gå sammen, har de, de største vanskeligheder ved at lære hinanden rigtigt at kende. De kan på en eller anden måde irritere hinanden med deres forskellige eller ens energier. Det er et af de mærkelige forhold, der er svære helt at forstå. 7erens drømmeverden er nok for barnlig og svag i 5erens øjne. Samtidig er den lidt forfløjne 5er for meget for det spirituelle i 7eren, for i forretning er det ikke altid, at man tænker på mennesker bag visse transaktioner og det kan 7eren ikke tolerere. Forholdet mellem 5eren og 7eren er ikke det mest ideelle. Der skal hårdt arbejde til for at få det til at virke.
Dette er en speciel kombination, for de to tal, 5 og 9, er i realiteten totale modsætninger. Men de er på den måde meget gode for hinanden alligevel, for 5eren vil altid nyde godt af den stærke 9er, der til gengæld vil nyde godt af den energi, som 5eren har. Det vil hjælpe dem med at slippe den hårde side af sig selv. 9eren, der helst skal have det hele i orden, lærer utroligt meget af den impulsive 5er og har de begge interesse i det spirituelle, vil det være en meget langvarig affære.
5-personer er styret af Merkur, og som symbol har de kviksølv, så de kan godt lide at være sammen med andre mennesker; tale er deres store force. Da 1-personer er mere konservative og holder mere på formerne, kan 5-personer godt irritere dem, så forholdet kan blive meget op og ned i perioder. 5-personer kan godt blive lidt nervøse i samvær med 1-personer.
5-personer er af natur meget glade mennesker, der helst vil gøre alle tilpas og lykkelige, og mange gange glemmer de sig selv. Dette gør at 1-personer godt kan betragte 5-personer som lidt svage.
1-personer og 5- personer har som regel forskellige meninger i politik, hvor 1eren står som individualisten og 5eren mere som mægleren, for alt skal helst blive gennemført, så alle har det godt. Men selv om deres forskellige meninger kommer frem i forretningsanliggender eller politik, arbejder de godt sammen.
Hvis en 1er og 5er er samlevende, er det godt for dem at bo i enten nr. 1 eller nr. 5, dvs. alle tal der sammenlagt giver disse kombinationer, for 5-tallet er også et pengetal.
5-personer har Merkur som planet, hvilket gør at de er meget aktive, for deres symbol er kviksølv, og det flyder som bekendt i alle retninger, hvis man smider det fra sig. Samtidig elsker de at være i centrum, som vil gøre at 2-personen ikke kan få sine ideer frem i lyset, hvad der så vil gøre dem begge kede af det. Det er ikke en kombination, der er særlig god, da de psykisk vil ødelægge hinanden. Ingen af tallene er særligt stærke i den henseende.
8-personer er styret af Saturn – en planet, der er neutral til Merkur. 5eren, der mange gange er tiltrukket af 8erens meget stærke og lidt mystiske lukkede sind, vil meget hurtigt føle sig lukket ude fra 8erens verden og vil så have det svært med at være engageret i deres fælles liv. Så 5eren skal helst ikke indlade sig i 8erens liv, hverken i ægteskab eller forretninger.