Parforhold for 6'er

Mest harmoniske kombinationer i parforhold.
6-1,    6-3,   6-4

Gode kombinationer i parforhold.
6-2,    6-5,    6-9

Mere komplicerede parforhold.
6-6,    6-7,   6-8

Mest harmoniske kombinationer i parforhold

Parforhold for 6 - 1:

1-mand er meget god for en 6-kvinde, de er næsten det ideelle par, fordi 6-kvinden giver 1-manden den ro, der er så nødvendig for at han kan klare presset med at klatre op af rangstigen. I kombinationen 6-mand med en 1-kvinde kommer der meget hurtigt problemer, for den lidt sløve energi fra 6-manden er ikke god for 1-kvinden, der kan lide fart over feltet, som så gør, at hun vil gå i stå. Samtidig har 6-manden ikke helt den samme opfattelse af troskab som 1-kvinden, der forlanger total troskab og mener det.

Hvis det er to 6-kvinder, vil deres venskab næsten altid vare for evigt.

For venskab skulle der være gode energier, bare de ikke overrender hinanden; det gælder både mænd og kvinder. 1-mænd har det godt med 6-kvinder, som deres sekretær.

Parforhold for 6 - 3:

6-personen er styret af Venus og er i harmoni med 3eren, men de er alligevel modsætninger på den måde, at 6eren er lidt mere tung end 3 eren. Det blide i 6eren er altid spændende for 3eren. 6eren er nyderen her i liver, de elsker at hygge sig og slappe af med romantiske middage med levende lys, så der nyder 3eren godt af 6erens energier. Det bedste vil dog være, at 3eren er manden, og 6eren er kvinde, der kan hygge og pusle om 3eren, når han kommer hjem efter en hård dag. Omvendt vil der opstå problemer. 3eren kan også få meget ud af den spirituelle side af 6eren, hvorimod 6eren vil få meget ud af 3erens trang til, at der skal ske noget. Så på den måde trækker 3eren 6eren ud af den lidt kedelige side, de også besidder, nemlig at blive tunge og satte. Når de har det godt, ja, så er der ingen grund til at gå ud og opleve mere. Så det kan være hårdt arbejde at få en 6-mand op af starthullerne.

Parforhold for 6 - 4:

Her er der en kombination, man ser meget ofte, og det er noget af det der holder. Især hvis det er 4eren, der er kvinden og 6eren der er manden. 6-mandens blide, romantiske og meget trofaste, loyale holdning til dem, de virkelig elsker, kan give 4-kvinden ro, stabilitet og frihed. Friheden skal være der, for hvis man ikke har tid til sine veninder, er der noget især for en 4-kvinde det kan en 6-mand meget nemt give. Da 6-manden godt kan blive lidt sløv og doven, når han har opnået, hvad han syntes er godt nok, kan der godt opstå problemer, for 4-kvinden er noget mere dynamisk i sin tankegang og handlemåde. Hvis forholdet er modsat, vil problemerne blive noget anderledes, for 6-kvinden kan lide at flirte. Det er hendes Venus-energier, som kan være svære at styre og som vil være endnu sværere at styre for 4-manden. Men i realiteten skulle det være et af de gode forhold, hvis de bare husker, at ingen af dem er særlig gode til det økonomiske og det kan jo give problemer i et hvilket som helst forhold.

Gode kombinationer i parforhold

Parforhold for 6 - 2:

6-personer har Venus som planet, der har den blidhed og udstråling og lidt stædighed, der meget nemt kan tiltrække en 2-person, fordi energierne ligner noget, der er spirituelt. Senere opdager 2-personen, at stædighed i hverdagen måske ikke er så charmerende endda. Men der er alligevel en god portion forståelse imellem dem, og 2-personen kan nyde godt af 6-personens blide, loyale og trofaste sind. Senere kan det godt blive for meget blidhed, så det går hen og bliver kedeligt, hvad der er 2-personens værste fjende. Samtidig er Venus-energierne meget heldige energier for Månens barn, 2-personen, som gør, at det kan blive svært for 2-personen at give slip på 6-personen, selv om det er lidt kedeligt i dagligdagen. Hvis manden er en 6er og kvinden en 2er, har de større mulighed for at give hinanden de rigtige energier, dvs. at trække på hinandens energier.

Parforhold for 6 - 5:

5ere og 6ere er naturligt venner, for Venus og Merkur har begge de glade energier med gid. 5erens meget hurtige tankegang er meget interessant for den lidt langsomme 6er. Med 6erens rolige, kærlige gemyt kan de holde styr på en 5er, som altid vil have godt af at slappe lidt af og have en klippe at holde sig til. Samtidig vil 5erens hurtige energier hive 6eren op og give dem den succes, de har fortjent, for de er faktisk kun sat her på denne lille jord for vores skyld. Det lyder meget hårdt, men vi har jo alle en funktion og deres er at være der som lytter og mægler for os andre og det er godt for 5eren. I forretningsanliggender er det, det samme, de bringer hinanden held.

Parforhold for 6 - 9:

Denne kombination er perfekt, for den stærke 9er vil altid arbejde hårdt for dem begge, de kan forstå hinandens vibrationer. Det er både i kærlighed og i forretninger, denne sammensætning vil være god. 6erens stædige natur vil altid gøre, at de vil være der som klippen med hygge og ro i de hjemlige omgivelser. Det ideelle er, hvis 6eren er kvinden og 9eren manden, men den modsatte kombination er også god. Da de begge er inde i den blok af numre, der er 3, 6, 9, vil de sikkert også altid trække de rigtige nr. til sig. Have bopæl i det rigtige nr., rejse på de rigtige datoer osv.

Mere komplicerede parforhold

Parforhold for 6 - 6:

Kombinationen med to ens tal er aldrig det mest harmoniske og i dette tilfælde, med to 6-energier, er det alt andet end godt, for de vil trække hinanden ned. Der vil aldrig være den impuls, der skal til for at komme videre derud af, som nogle ville sige. Det vil blive meget kedeligt efter ikke ret lang tid, de vil næsten hygge sig ihjel. Og det er jo ikke meningen med livet.

Parforhold for 6 - 7:

En 6-person vil altid være en stor hjælp for en 7-person, men desværre ikke altid den anden vej. For 7eren vil altid være for drømmende for 6erens energi og tankemåde. De er gode for hinanden i venskaber, men kærlighedsmæssigt kan der nemt opstå problemer, fordi det er svært for 6eren at forstå den fantasifulde 7er og 6eren er måske nok lidt for meget nede på jorden. Det vil være en god hjælp for 7eren, fordi 6eren er mere klar og stædig med at få deres ting fuldført.

Parforhold for 6 - 8:

Disse to kombinationer har en tiltrækningskraft, men den stærke, lidt lukkede, følelsesmæssige 8er vil være lidt af en mundfuld for 6eren og senere vil det blive et meget kedeligt forhold. En 8er, der i forvejen har svært ved at tro på sig selv, at de er elsket, vil altid tage det som et nederlag, hvis 6eren vil flirte lidt. Drejer det sig om forretninger, er det en meget god kombination, som begge vil få glæde af.