Alle tal har en energi og det er hvad der også sker med vores husnumre, de har alle en energi, og nogle af de energier er gode for den og ikke så gode for den anden, at bo i. Så det er vigtigt hvilket tal vi bor i, for at få den mest optimale energi omkring os.
Hvis man bor i et højhus, har energien ikke den samme effekt som hvis man bor i en villa, hvor det kun er ens egne energier der er der, hvor der i højhuset er mange forskellige mennesker, der bor der med hver deres energi.
Alle tal skal lægges sammen, for uanset hvor langt tallet er kan det lægges sammen til et tal, Eks. 27=2+7=9 så bor man i et 9’er hus,
Eks. 246=2+4+6=12=1+2=3, så bor man i et 3’er hus.
1’er huse for en 6’er
l-tallet vil være godt, det vil give dem lidt held, og samtidig vil de få en vis form for positiv kreativitet, så de vil have mere mod til at udføre deres ideer.
2’er huse for en 6’er
2-tallet vil give 6’eren glæde og give dem lyst til at gøre nye ting, de vil aldrig blive så satte i et 2’er-hus, deres kreativitet vil virkelig komme frem her. De vil nyde at dekorere og pynte op i hele huset, hele tiden.
3’er huse for en 6’er
3-tallet vil være enormt godt for dem, og give dem en masse held i de ting, de foretager sig, og det vil give dem en målrettet energi, de vil altid få fuldført deres ting i en 3’er-energi/hus.
4’er huse for en 6’er
4-tallet vil være rigtigt godt, for her vil de kunne åbne nogle af deres kreative evner, men her igen skal man huske på de andre i familien for er der en 8’er, vil det være alt andet end godt, for energien vil smitte af på de andre der bor i tallet. En 6’er der bor i et 4’er hus sammen med en 8’er kan godt blive melankolsk og deprimeret, for energien er for tung for dem.
5’er huse for en 6’er
5-tallet vil give dem held i penge, og igen give dem en lyst til at foretage sig noget, og ikke bare være hjemme hele tiden.
6’er huse for en 6’er
6-tallet som er deres eget tal, ville normalt være det mest heldige at bo i, men her kunne det godt være lidt for stærkt på den måde, at det er for meget 6’er energi. De kunne lukke lidt af og blive for meget hjemmemennesker. Det vil ikke give dem held i deres planer og gøremål. Samtidig kan de blive meget omklamrende med dem de holder af, så de næsten kvæler kærligheden med deres omsorg.
7’er huse for en 4’er
7-tallet vil give dem spirituel glæde, for der vil være engleenergier i et 7’er-hus, men igen måske lidt for meget den samme energi, som de selv har med. Så de skal være opmærksomme på hvem de hjælper og hvor tit, at de ikke er der for dem alle sammen og glemmer sig selv og deres gøremål.
8’er huse for en 6’er
8-tallet vil være perfekt, hvis der bare ikke er en 4’er-person i familien som også skal bo der, for 4 og 8 er ikke tal, man sætter sammen på den måde. En 4’er kan ikke bo i et 8-tal, og en 8’er kan ikke bo i et 4-hus, men er der andre tal ud over dem selv vil det give dem en masse mod på livet, de vil have energien til at prøve nye ting, og vil også tænke på sig selv og hvad de har lyst til.
9’er huse for en 6’er
9-tallet vil være et godt tal, men det kan godt være lidt for stærkt, der kan opstå lidt uvenskab i et 9’er-hus, og 6’erens stædighed vil blive lidt mere udbredt.
Vi vil altid mærke energier i et hus, og går man ind i et hus, hvor man med samme får det underligt, det kan være man bliver ked af det, eller bliver sørgmodig på en anden måde, så led videre, så er det ikke det rigtige hus, uanset hvilket nr. det har. Husk også altid, at der er andre energier end lige ens egen, hvis man er en familie.