Alle tal har en energi og det er hvad der også sker med vores husnumre, de har alle en energi, og nogle af de energier er gode for den og ikke så gode for den anden, at bo i. Så det er vigtigt hvilket tal vi bor i, for at få den mest optimale energi omkring os.
Hvis man bor i et højhus, har energien ikke den samme effekt som hvis man bor i en villa, hvor det kun er ens egne energier der er der, hvor der i højhuset er mange forskellige mennesker, der bor der med hver deres energi.
Alle tal skal lægges sammen, for uanset hvor langt tallet er kan det lægges sammen til et tal, Eks. 27=2+7=9 så bor man i et 9’er hus,
Eks. 246=2+4+6=12=1+2=3, så bor man i et 3’er hus.
1’er huse for en 5’er
1-tallet vil være godt, for det kan gøre, at man får lidt ro i systemet. Det holder på ens ”flippede” tanker, og man får fuldført sine ting, når man som 5’er bor i et l-tal.
2’er huse for en 5’er
2-tallet er nok lidt for svagt, for der kan blive for meget ”fest og farver”, hvis man som 5’er er i et 2’er-hus, men det kan i hvert fald ikke blive kedeligt. Man vil nok føle at man aldrig helt får pakket ud, at man også altid vil se efter noget andet at bo i, men at det ikke rigtigt bliver til noget, for alle de kreative energier gør, at man er i gang med noget hele tiden, man får aldrig den ro i systemet som det kræver at fuldføre noget.
3’er huse for en 5’er
3-tallet er et stærkt tal, og kan give en 5’er enormt med held, især i pengesager, fordi det vil forstærke penge energierne i selve 5-tallet. 5’eren får også den ro der skal til for at fuldføre nogle af deres ideer, som kan være lidt højt flyvende mange gange, men har man roen og modet er det mange gange at det lykkedes alligevel.
4’er huse for en 5’er
4-tallet kan også give held, men her er det vigtigt at mærke energierne i huset, for har der boet en 8’er-person i huset, kan det have fået nogle dårlige vibrationer, som vil tage tid at få ud. Er 5’eren i en negativ energi, kan det betyde at de kan blive deprimerede og ikke få noget til at fungere.
5’er huse for en 5’er
5-tallet, ja, flyt ind med det samme. Det kan kun blive sjovt, at være i sin egen kreative, iderige energi. Det kan give dem alt det held de skal bruge for at komme videre med deres sjove drømme.
6’er huse for en 5’er
6-tallet er Venus energier, så her vil 5’eren få ro og glæde, det vil være godt for en 5’er-person for den ro de sover i når de bebor et 6’er hus vil give dem energi til hele dagen, for den bedste form for healing for en 5’er er deres søvn.
7’er huse for en 5’er
7-tallet er et meget spirituelt tal, så her kan der være for fred og ro, glæde og kærlighed, og 5’eren kan på den måde gå lidt i stå, så de kan lære at bruge deres spirituelle energier rigtigt. Mange gange har en 5’er nogle spirituelle evner, som de ikke helt får brugt rigtigt, da deres energier er som kviksølv, det løber i alle retninger.
8’er huse for en 5’er
8-tallet er enormt godt, men der må bare ikke være nogle 4’ere i familien. Så igen mærk efter hvordan energien er i huset, for har der boet en 4’er der før, kan de energier hænge ved i meget lang tid, og det vil ikke være heldigt.
9’er huse for en 5’er
9-tallet kan være super godt for 5’ere, men her må der så heller ikke være nogle 4’er og 8’er-personer i familien, for det vil symbolisere Mars, Saturn og Uranus, og det kan være ”krig, vold, revolution og jordskælv”; altså ikke det bedste, for det er alt for megen power. Så for en 5’er-person, der kan bo i næsten alt, er der kun at huske, at de andre i familien også har et tal, deres grundenergi